Bruno Fernandes har scoret 111 mål i 335 kampe for Manchester United, men sæsonen er indtil videre langt fra hans niveau. Kun syv uger efter at have stået på scenen i Manchester Opera House og talt om sin stolthed over at blive kåret til PFA Player of the Year for 2025-26, har kaptajnen kun tre mål og en assist i de seks Premier League-kampe, holdet har spillet.
Kåringen kom ikke ud af den blå luft. Fernandes havde allerede vundet Premier League-prisen og Football Writers’ pris som anerkendelse for sit enorme bidrag til holdets uventede tredjepladsen i ligaen. Han scorede ni mål og noterede 21 assists i den sæson, og det brød en Premier League-rekord, som Thierry Henry og Kevin De Bruyne delte.
I de sidste 11 kampe af sidste sæson stod Fernandes bag 12 af de 21 mål, United scorede. Han scorede selv eller skabte dem. I den syv kampe lange række, der førte United tilbage til Europas fornemste klubturnering efter to års fravær, var den 31-årige portugiser central i ni af holdets 12 mål. Statistikkerne var bemærkelsesværdige og mindede om Eric Cantonas sæson 1995-96, hvor han scorede i seks kampe i træk, fem af dem hvor United kun scorede én gang.
»Det har været en særlig sæson for mig,« sagde Fernandes til et taknemmeligt publikum. »Jeg er meget stolt.
Men vi spiller ikke tennis. Vi spiller ikke kun for os selv. Vi spiller for holdet, for klubben, for fansene. Der er intet, der er mere specielt end det.«
Ordene har særlig tyngde nu, for sammenlignet med de exceptionelle tal fra sidste sæson er tallene i denne sæson langt mindre imponerende.
Fernandes har spillet alle minutter i alle seks Premier League-kampe for Manchester United. Hans tre mål og én assist kom alle mod Ipswich i sæsonens anden kamp, og det er holdets eneste sejr indtil videre.
Tallene er faktisk bedre end sidste sæson, hvor han scorede to gange i de første seks kampe uden at skabe en eneste chance. Dengang spillede han dog den dybere midtbanerolle, som Ruben Amorim foretrak.
Skudene er der, men kvaliteten mangler
Denne sæson er Fernandes’ næsthøjeste for afslutninger med et gennemsnit på 3,3 pr. kamp. Hans bedste var 3,5 i 2020-21. Til gengæld er det hans næstlaveste for skud på mål med et gennemsnit på 0,8. Hans chancskabelse på 2,5 pr. kamp er også hans næstlaveste i Old Trafford og markant under de 4,0, han leverede sidste sæson.
Endnu mere slående er, at han indtil videre kun har skabt én stor chance i sæsonen. Det var det lobbede gennembrudspas, der sendte Bryan Mbeumo fri af Ipswichs forsvar den 30. august. Fernandes’ gennemsnit sidste sæson var en stor chance pr. kamp.
Kombinationen af Fernandes’ tal og hans generelle involvering forklarer måske delvist, hvorfor United kun har fået seks point ud af de seks første kampe. Det er holdets dårligste ligastart i 40 år, dengang Ron Atkinson blev fyret for at gøre plads til Sir Alex Ferguson.
Men er Fernandes en årsag til United-krisen, eller et symptom på den?
Usikkerhed om formen og fysikken
Der er også usikkerhed om den portugisiske playmakers fysiske tilstand. Fernandes sidder sjældent over, men han blev sat af i den seneste Nations League-kamp mod Norge. Landstræneren Jorge Jesus sagde, at kaptajnen »spillede med smerter«.
Fernandes var dog fit nok til at vende tilbage til de to sidste landskampe i pausen. Før det spillede han hele 90 minutter i 4-0-sejren over Sabah FK, mesteren fra Aserbajdsjan, i Champions League.
United-træner Michael Carrick ser ikke problemet som alvorligt, mens han forbereder holdet til kampen mod Atlético Madrid tirsdag.
»Han havde noget at kæmpe med, men det sker tit,« sagde Carrick. »Spillere spiller med problemer.
Det er ikke ideelt, men det er håndterbart. Bruno kan spille. Det er den forpligtelse, han har.
Han er stort set over det, var meget livlig på træningen i morges og ser frem til kampen.«
Et system, der begrænser ham
Mod slutningen af sidste sæson, da Fernandes var mest produktiv, var Benjamin Sesko fast angriber som nummer ni, og den veteranske brasilianske midtbanespiller Casemiro var ankeret på midtbanen.
Af Seskos ni ligamål i 2026 har Fernandes skabt fire. Han stod også bag fire af de sidste fem mål, Casemiro scorede for Manchester United fra 1. februar.
Ud over målene er det tydeligt, at Sesko og Casemiro mangler.
Selv Casemiros største beundrere kan ikke påstå, at Uniteds nuværende lave løbetal skyldes, at den 34-årige forlod klubben til Inter Miami i sommer. Hans placering og spilforståelse er dog stadig af højt niveau. Med ham på banen kunne Fernandes tage flere chancer i troen på, at United ikke ville blive overrendt i omstillingen, hvis han mistede bolden.
Seskos nye skinneben-skade forlænger en fravær, der mærkes tungt, og der er endnu ingen slutdato på den.
Klubbens ledere ignorerede et krav om mere angrebsstøtte i sommer og forstærkede i stedet Carricks midtbane.
En plan om at dække slovenerens indledende fravær ved at bruge Mbeumo som nummer ni måtte dog opgives, da Amad Diallo fik en ankelskade lige før åbningskampen mod Hull.
Matheus Cunha fik i stedet opgaven, men han trak gentagne gange dybt ned i det område, hvor Fernandes befandt sig, og de to fandt aldrig en effektiv måde at løse det på.
For Fernandes føles det begrænsende. Han er ikke en spiller, der mangler selvtillid, men det ser ud til, at hans beslutningstagning påvirkes.
Mod Tottenham i weekenden tog det Fernandes utrolige 23 minutter bare at gennemføre én aflevering.
Carrick sagde mandag, mens han kiggede frem mod mødet med Atlético i Champions League, at ingen var »garanteret« en plads på holdet. Men han omgav udtalelsen med så mange forbehold, at det tydeligvis ikke betyder, at han overvejer at droppe sin kaptajn.
United må dog begynde at forbedre sig, og det betyder, at Fernandes også må det.
»Bruno er en topspiller,« sagde Carrick.
»Nogle gange går tingene ikke helt, som du vil. Nogle gange har du en periode med det.
Men han har gjort nogle utrolige ting for denne klub, og han vil gøre det igen i fremtiden. Der er ingen tvivl om det.«